skyggerne.... du ve

...
Alle kender vel følelsen af, at man er nervøs. Man er samtidig bange.. og ved virkelig ikk hvad der sker.
- Alt var så klart først. Ingen sorte skygger.. men de kom stille.
Det er som at kigge lige ind i et stort sort hul. Jeg ved ikke hvilke hemmeligheder mørket gemmer på. Sådan er det bare. Selvom jeg så inderligt gerne ville vide, hva der ville ske, hvis jeg trådte ind i det sorte hul?

Desværre er der et problem.. Det mørke, der er lige foran mig, det ser anderledes ud. På en måde er det velkendt, men... måske ogs en smule mørkere end sædvanligt? -kan det passe?
   Men, har en følelse af, at jeg bliver nød til... bare at røre det. Bare lige stikke hånden ind i det.. Men bliver jeg så trukket med ind ligesom før? - og hvordan kommer historien så til at se ud?
Ender det lykkeligt, eller det fuldstændig modsatte?
Hvordan ser historien ud, hvis jeg ikk gør det? - og ville jeg kunne leve med det?
Hvor mange ville hade mig for, at gå ind i mørket? -men.. hva nu hvis, at det jeg gik ind i mørket, gjorde det lysere end nogensinde? -ville jeg så kunne tilgive mig selv, for ikke at være gået derind? Ikke at tage en chance...

-jeg ved det virkelig ikke..