Det er sgu så hyggeligt med jul, men det fik mig dog til at tænke (WOW, you don't say?)
De fleste af mine veninder har fået kæreste på her op til, så de har et "human being" ved deres side. - jeg har min hund. Men der er ogs meget kærlighed mellem Elvis og mig!! Ingen tvivl.
Alligevel.. Næst-bedst dukkede op i mine tanker. For ja.. Hvem ved?
- Alt det var har, er det "næst-bedst"?
Det må vel hænge lidt sammen med det "Intet er perfekt"-princip vi mennesker har. Der er jo altid et eller andet, der er bedre.. Og hva' med kærligheden? - Er vi bange for det bedste? Er der nogensinde nogen, der faktisk har valgt det? Og hvornår ved vi, hvad det er, der faktisk er bedst?
Er vi bange for at miste, eller ikke få det bedste af det bedste? Måske der bare er nogen der vælger "det første af det bedste" - for så er den ged jo barberet.
Eller.. hvis man nu har satset og valgt noget, havde de så egentlig noget andet i tankerne, men det følte de ikke lige, at de havde "råd" til? (evt. på følelseskontoen) - derfor vælger de bare det "næst-bedste"... Men, hvis man allerede havde det bedste, men gav slip? kan man så få noget der er lige så godt, eller?...
I don't know..
Alt i alt.. Jeg synes vel, man skal tage en chance.
Og SPECIELT hvis man tror, man har en!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar