Alle er forskellige som mennesker.
Nogle elsker faste rammer, andre kan lide at have lidt af det hele. En helt tredje kan måske lide at have både og?
Jeg er selv én af dem, der elsker at ligge i de samme arme, kysse de samme læber og kigge ind i de samme vidunderlige øjne. men det er bare mig. Jeg er 15 år, og glæder mig til at flytte ind med en fyr. -Skyd mig, er det normalt? Haha :)
- men hvornår er man i et forhold? Og hvornår er det bestemt, hvilket forhold man har?
Hvis man elsker hinanden, men ikke har været igennem 'vil du være kærester?', hvad er man så? Og er det stadig et forhold? Eller er det bare et sex-forhold....(bollevenner)? -sådan et sørgeligt udtryk. Men man kan ikke være 'bare bollevenner', hvis der også er følelser indblandet, vel?
Men, hvordan kan det lykkedes én, der intet har forstand på kærlighed (eller drenge, for den sags skyld) at finde den største kærlighed til dato, så ung?
-selvom... efter en nedtur, kan det vel kun gå op? Hvis sidste forhold var en fiasko, så fortjener man vel godt næste gang!
Og hvordan kan det være, at en pige der førhen var løs på tråden (dog ikke seksuelt), finder kærligheden. En pige der plejede at have en kæreste imellem 3-10 dage, eller noget i den stil, har pludselig fundet den sødeste dreng, som hun har været sammen med snart et år.
Har også tænkt på, at en dreng der er blevet røvrendt af så mange piger, kan stole på én pige så inderligt. At han tør springe ud i det igen? Der må da næsten være en grænse. Bliver det ikke sværere og sværere at blive forelsket, jo flere gange du er blevet såret?
Og sig mig, hvorfor findes der de piger, som kun prøver at ødelægge forhold? Det er jo satans skabninger. Det MÅ det være. Og de er begyndt allerede i 12 års alderen.. Jeg fatter det ikke.
Make my own way - with you.
-Marica
Ingen kommentarer:
Send en kommentar